For nyligt (11/3 2026) satte Ruggaard & Co punktum for endnu en rekrutteringsproces.
En kandidat er gået hele vejen og har scoret tårnhøjt på både faglighed, personlighed og holdbarhed. Alle er overbeviste om, at dette skønne menneske vil skabe stor værdi for virksomheden i mange år fremover.
Det var en nyoprettet stilling, og som det ofte sker, blev vi alle klogere undervejs. Vi måtte justere sigtekornet flere gange og bruge både mere tid og flere ressourcer end normalt – men det var det hele værd for at ramme plet.
Hvorfor lykkes det?
Ruggaard & Co har rekrutteret fast for denne virksomhed i over 6 år.
Resultatet? Præcis 0 af de kandidater, vi har fundet, er stoppet i virksomheden siden da. Jeg ville ønske, jeg kunne tage hele æren for den statistik, men æren går primært til den dygtige ledelse og resten af holdet, der skaber de rette rammer. (Og tusind tak for loyaliteten - det hjælper meget at 'kende huset')
Men det hjælper selvfølgelig, at vi hos Ruggaard & Co:
-Insisterer på at få lov til at være grundige (nogle vil sige irriterende spørgende).
-Tør være kreative og udfordre status quo.
-Kommer helt ud i hjørnerne, når vi analyserer alt fra kultur og visioner til de små flaws og den ægte holdånd.
-Trækker på min mangeårige erfaring med teambuilding, teamtræning og
personprofiler.
Min baggrund inden for coaching og en dyb, nysgerrig interesse for, hvordan man skaber høj trivsel og psykologisk tryghed, er fundamentet for, at vi kan spotte det match, der holder – også når hverdagen rammer.
I den forbindelse skal der lyde en kæmpe tak til min nye faste businesspartner, Katrine Kofoed Ljungström fra People of Purpose. Katrine giver endnu mere dybde og bredde til Ruggaard & Cos løsninger, og vores samarbejde sikrer, at vi finder de matches, der holder på den lange bane.
Hvad siger kandidaten?
Det vigtigste er dog, hvordan processen opleves på den anden side af bordet. Her er en nylig hilsen:
"Jeg havde en virkelig god og grundig proces hos Ruggaard & Co hele vejen igennem. Jeg følte mig mødt og hørt, og stemningen var alt andet end højtidelig. Vi talte om løst og fast indimellem at vi naturligvis havde fokus på det professionelle. Jeg synes, at Claus og Katrine så mig som et menneske og virkelig sigtede efter det rette match, mere end at jeg var én ansøger af mange i et felt. Jeg kan kun anbefale at række ud til Claus Ruggaard eller Katrine Kofoed Ljungström, uanset om man sidder på den ene eller anden side af bordet." - Jacob
Tak for tilliden endnu en gang – vi glæder os til at følge jeres nye profil mange år frem.
Kh Claus Ruggaard
ruggaard.dk