Nyt og stærkt samarbejde

21-10-2025

Nyt partnerskab – Fokus på mennesker, rekruttering og trivsel i SMV'er

Claus Ruggaard og Katrine Kofoed indgår samarbejde om at skabe mere robuste og værdiskabende medarbejdere og organisationer i små og mellemstore virksomheder.

Claus Ruggaard har i mange år arbejdet med rekruttering som sit kerneprodukt. Med Ruggaard & Co har han specialiseret sig i at finde, matche og udvikle de rette mennesker til de rette virksomheder – altid med fokus på høj kvalitet, ordentlighed og holdbare løsninger. Claus ved, at en god rekruttering skaber vækst, kultur og trivsel, mens en fejlrekruttering kan koste dyrt.

Katrine Kofoed er en rising star inden for udvikling af mennesker og kultur i SMV'er. Hun driver sin virksomhed People of Purpose fra Ry. Med baggrund i elitesport, hvor Katrine har rådgivet Superliga-trænere, håndboldliga-hold og OL-deltagere, har hun udviklet et skarpt blik for balancen mellem trivsel og præstation. De seneste år har hun især arbejdet erhvervsrettet – bl.a. gennem Lidl, Pressalit og nu som selvstændig – hvor hun hjælper organisationer med at skabe struktur, der frigiver tid, forebygger konflikter og styrker kulturen. Hendes tilgang er altid jordnær og praksisnær.

Hvad vi kan hjælpe med:

Sammen tilbyder vi en stærk palet af løsninger, der både sikrer de rette medarbejdere og de bedste rammer for, at de lykkes:

Rekruttering og headhunting

– finde og matche de rigtige kandidater

Onboarding- og offboarding-processer

– skabe en god start og en ordentlig afslutning

HR-årshjul og personalehåndbøger

– struktur og overblik i hverdagen

MUS-struktur, trivselsmålinger og trivselstiltag

– udvikling, dialog og arbejdslyst

Teamudvikling og personprofiler

– bedre samarbejde, kommunikation og præstation

Sparring ved vækst og forandringer

– ekstern rådgivning når tingene går stærkt

Sammen udgør Claus og Katrine et partnerskab, der kombinerer dyb erfaring i rekruttering med nye perspektiver på trivsel og struktur. De tilbyder SMV'er en unik mulighed: At få de rette medarbejdere ind på holdet – og samtidig skabe mere værdiskabende mennesker og organisationer